Sælg din klinik
Overvejer du at sælge din klinik? OC Tandklinikker er i vækst, og vi arbejder målrettet på at opbygge Danmarks stærkeste kvalitetsfokuserede klinikfællesskab med patienten i centrum. Vi tager gerne en fortrolig og uforpligtende dialog.
Sælg din klinik til os
Overvejer du at sælge din klinik? Så vil vi meget gerne komme i kontakt med dig. OC Tandklinikker er i vækst, og vi arbejder målrettet på at opbygge Danmarks stærkeste kvalitetsfokuserede klinikfællesskab med patienten i centrum. Uanset hvor langt du er i processen, er vi interesserede i en dialog.
Vi forstår, at beslutningen om at sælge en klinik kan være vanskelig, og at der er mange forhold at tage stilling til. Lige så vigtigt som at indgå en god aftale er det at føle sig tryg ved, hvem man overlader sin klinik til. Mange års relationer til patienter, leverandører og kolleger spiller en afgørende rolle. Vores ambition er at videreføre klinikken i samme lokale ånd, men med den stabilitet, de netværk og den viden, som en større organisation kan tilbyde.
Tandplejen står over for en ny fremtid
Du har, ligesom os, sikkert bemærket, at tandplejemarkedet i Danmark er i forandring. Stadig flere klinikker bliver en del af større fællesskaber og samarbejder. Samtidig efterspørger patienterne i stigende grad sammenhængende behandlingsforløb, fra almen tandpleje til specialiseret behandling.
Udviklingen drives også af de krav, som yngre generationer af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter stiller til deres arbejdsplads. Større organisationer giver adgang til flere karriereveje og bedre muligheder for faglig udvikling, herunder kompetencer inden for klinikdrift og ledelse.
Vi vil gerne møde dig og tage dialogen videre
Der kan være mange grunde til at overveje et salg af din klinik. Måske ønsker du nye udfordringer, mere tid til familie, børn og børnebørn, eller en ændret rolle, hvor klinikken kan udvikle sig videre som en del af et klinikfællesskab. Uanset din motivation er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og fortrolig dialog.
Hvad kan OC Tandklinikker tilbyde dig?
OC Tandklinikker tager altid udgangspunkt i klinikkernes lokale forankring og viden. Vi giver et stort ansvar og en høj grad af frihed til at beslutte, hvordan den enkelte klinik drives bedst muligt, så den imødekommer patienternes behov og ønsker.
Hvordan adskiller vi os fra andre?
Et tydeligt kvalitetsfokus i vores DNA
Vi tror på, at langsigtet værdi skabes gennem kvalitet, faglighed og tillid.
Vi går efter de rette klinikker, ikke nødvendigvis mange klinikker
Vi vil hellere vokse langsomt men korrekt.
Vi udvikler alle klinikker, ikke kun få specialiserede centre
Vi deler viden og kompetence på tværs af hele netværket, så alle klinikker løftes fagligt.
Vi respekterer klinisk selvbestemmelse
Vi centraliserer ikke kliniske beslutninger. Tandlæger træffer selv kliniske beslutninger. Vi fokuserer på støtte, ikke styring.
Et attraktivt tilbud til dig som klinikejer
- fokusere mere på den kliniske drift
- være med til at forme et nyt klinikfællesskab i Danmark
- justere din personlige rolle i virksomheden
- få en tryg og ansvarlig partner for både medarbejdere og patienter
Få mere information